Opskriften har jeg brugt til at bage både alm. kransekagestykker og kransekagekonfekt. Lækkert.
Ingredienser:
250 g. flormelis
1-2 æggehvider
Fremgangsmåde:
Rør marcipanen sammen med flormelis, og tilsæt æggehvide til massen har en passende konsistens. Ikke for blød og klistret, men heller ikke så hård, at den ikke kan sprøjtes ud med sprøjtepose.
Hæld nu kransekagemassen i en solid sprøjtepose og sæt den tylle på, som skal bruges. På billedet ses de to tyller, jeg brugte. En stjernetylle og en kransekagetylle. Sprøjt ud på bagepapir.
Kransekagerne bages i ca. 10 minutter ved omkring 210 grader. Det er svært at komme med en nøjagtig ovntemperatur, da kagerne er meget temperaturfølsomme – for lav temperatur og de flyder ud og ved for høj temperatur bliver de bare bagt på ydersiden. Man må prøve sig frem. Jeg har bagt kransekagekonfekten ved 205 grader, mens stængerne fik 210 grader.
Når de er færdigbagte, skal de køle helt af. Stængerne sprøjtes med glasur lavet af flormelis og past. æggehvide – Jeg brugte en engangs sprøjtepose med et lille bitte hul. Stængerne skar jeg derefter ud i 5 stykker hver.
På nederste billede er der kun fire stænger og ni konfektstykker – det skyldes at kransekage generelt har meget svært ved at være i fred – der blev syv stænger og 10 konfektstykker af de 500 g. marcipan.
Kransekager smager bedst hvis de lige får en tur i fryseren – lidt chokolade på bunden er også godt, jeg smelter noget chokolade og pensler bunden af kagerne med bagepensel.