Disse boller med tomat får en flot farve og er rigtig gode som tilbehør til mange retter, i stedet for et stykke flütes.
Ingredienser:
200 g. fuldskorns hvedemel
ca. 2 kg. hvedemel
4 æg
300 g. margarine
3 pk. gær
2 dåser flåede eller hakkede tomater
1/2 liter vand
Fremgangsmåde:
Smelt margarinen i en gryde og tilsæt vand samt de flåede tomater (jeg findeler med stavblender først) – når blandingen er lunken, hældes den i en røreskål sammen med salt, æg, fuldkornshvedemel og gær.
Rør godt så gæren bliver opløst, og tilsæt resten af melet og ælt igennem. Jeg bruger røremaskine og lader den køre ca. 5 minutter.
Man kan sagtens komme mere tomat i, bare man reducerer vandmængden tilsvarende.
Sæt til hævning i en times tid . Når dejen er hævet slåes den ned og ca. 80 små boller formes.
Pensl med æg – man kan samtidig drysse med oregano og/eller Læsøsalt - efterhæv en halv time eller i ovn (se tips til bagning). Bag i 10-15 .
Jeg bruger dem som tilbehør til f.eks. en salatbuffet eller på et frokostbord.