Dette brød er en variant af langtidshævet og grydebagt brød – her med lidt grovkorn i – lækkert brød med sprød skorpe
Ingredienser:
800 g. hvedemel
150 g. durummel
ca. 8 dl vand
1 dl. olie
2 spsk. sukker
1 spsk. salt
15 g. gær – ca. 1/4 pakke
Fremgangsmåde:
Rør gær, sukker og salt sammen med koldt vand og tilsæt derefter de forskellige slags mel og olien – Ælt dejen grundigt – den skal være lidt klistret – og lad så dejen lad nu dejen står køligt og hæve i 10 – 15 timer.
Kom mel på bordet og ælt her dejen let sammen med mere mel og efterhæv i en time ved stuetemperatur.
Så skal gryden gøres klar til bagning. Det bedste er en metalgryde med låg som kan tåle at komme i ovnen – jeg fandt formen som ses på billedet i Føtex til 130 kr.
Man kan bruge en rugbrødsform, men en gryde er altså bedst.
Gryden kommes i ovnen, som sættes til 250 grader, mens dejen efterhæver.
Når dejen er færdig kommes den i den varme form og låget lægges på og brødet bages en 25 minutter ved de 250 grader. Det er vigtigt at komme den forsigtigt over i gryden så den ikke falder sammen.
Derefter sættes temperaturen ned til 220 grader og låget tages af og der bages videre i et kvarter.
Når brødet er færdigbagt hældes brødet ud af formen og ud på en rist hvor det hviler en halv time inden servering.
Og værsgo – så er der lækkert franskbrød til kaffen.