Så nærmer vi os sensommeren og det viser sig nu på markerne her omkring.
Omkring vores gård ligger der 35 tønder land marker og de er lige blevet høstet.
Ejeren af markerne fortalte mig at det blev til 140.000 kg hvede i år og det var han godt tilfreds med.
140.000 kg. hvede giver vel ca. 140.000 kg. hvedemel til dejlige friskbagte boller og hvis man følger nedenstående opskrift, får man 3 millioner boller – her vil en varmluftovn nok være at foretrække for det er alligevel en del plader der skal bages:
70.000 liter vand
3.500 kg gær
ca. 100.000 æg
en smule salt
Dejen formes til 3 millioner boller og bages i 15 minutter ved 200 grader.
Inden længe er marken pløjet og sået til igen – også denne gang med hvede så der bliver til 3 millioner boller igen om et år.
Ps. billederne er fra 2011 hvor det var byg der blev høstet