Dejlige frokostboller som passer fint som tilbehør til supper og lignende
Ingredienser:
100 g. fuldkornshvedemel
ca. 1 kg. hvedemel
1 pk. gær
1 spsk. salt
1 æg
Læsø salt, oregano samt revet ost
Fremgangsmåde:
Kom en dåse hakkede eller flåede tomater i en blender og fyld lunkent vand i til der er 1/2 l.
Blend til tomatstykkerne er findelt.
Hæld i en røreskål sammen med gær, salt, fuldkorns hvedemel og æg og rør til gæren er opløst.
Tilsæt så hvedemelet og ælt igennem. Hvis du syntes at dejen er for klistret, kan der tilsættes mere mel, men pas på dejen ikke bliver for tør. Ælt endelig rigtig længe – jo længere tid jo luftigere boller.
Sæt til hævning i en times tid. Når dejen er hævet slåes den ned og bollerne formes. Jeg bruger dem tit som tilbehør til mad eller suppe – derfor laver jeg dem ret små så der bliver 50 af portionen.
Pensl med æg og drys med Læsøsalt – eller anden flagesalt, revet ost samt med oregano.
Jeg giver dem lige et tryk til sidst så de blive lidt flade og osten hænger fast.
Efterhæv en halv times tid – pensl med æg – og bag i 10-15 minutter ved 200 grader.