Hvis man lige får 100 gæster på besøg er her en opskrift på en lækker fiskemenu som er rimelig hurtig at lave:
Hvidvinsdampede laks på salatbund med asparges og rejer – tunmouse med ærter og rejer – stegte fiskefiletter med citronbåde – hertil salat samt friskbagt flutes og rugbrød.
Ingredienser:
8 friske laksesider
4 kg tun i vand
1,5 l. creme fraiche
750 g. smør
ca. 130 fiskefiletter
25 citroner
3-4 kg. rejer
5 rødkål eller rød spidskål
6 appelsiner
1 kg vindruer
1 kg. salat tern ost
5 iceberg salat
12 flutes
3 rugbrød
1 kg. remoulade
Fremgangsmåde:
Damp laksesiderne (jeg købte dem hos fiskehandleren – lidt dyrt, men utrolig lækkert). Opskriften er her - brug fremgangsmåden derfra.
Pynt som på billedet med aspagres på den ene side og rejer på den anden. Citronskiver og tomat på toppen. Dette kan sagtens laves dagen før.
Lav 5 tunmouse. Opskriften er her - brug fremgangsmåden derfra.
Pynt som på billedet med ærter inden i ringen og rejer rundt om. Igen citronskiver på toppen. Dette kan sagtens laves laves dagen før.
Steg fiskefiletterne og sæt sammen med remoulade og citronbåde.
Lav en rød salat af fintsnittet rødkål med små appelsinstykker og halve vindruer i.
Som dressing brugte jeg en krydderdressing samt en dilddressing som passer til laks.
Skær flutes i stykker (jeg købte friske fra Føtex), som på billedet og sæt på bordet sammen med rugbrøds skiver.
Dertil brugte jeg 8 flasker hvidvin samt sodavand og lidt øl – og masser af vand i kander.
Hænderne på nedenstående billede tilhører en af mine 3 uvurderlige og opfindsomme hjælpere i køkkenet den dag.