Pæretærte

Denne tærte har jeg lavet et utal af gange – den er rigtig lækker og hurtig at lave.  Den kan sagtens tåle at står et par dage i køleskab uden at blive kedelig.

Ingredienser:

350 g. mel

200 g. margarine

1 tsk. vanillesukker

1 stort æg

150 g. sukker

Fremgangsmåde:

Tag margarinen ud af køleskabet og lad den få stuetemperatur. Kom den en skål med mel, sukker og vanillesukker og rør sammen. Når margarinen er godt blandet med melet, kommes ægget i og dejen samles.

Er den for tør kom lidt vand ved og er den klistret rør mere mel i.

Rul halvdelen dejen ud i 2-5 mm. tykkelse og kom den i en smurt tærteform. Læg halve syltede pærer som på billedet og rul resten af dejen ud som låg. Pres forsigtigt låget ned omkring pærerne og pensl med æg – som på billedet. Drys med mandelflager og bag 15-20 minuter ved 180 grader.

Serveres med flødeskum eller creme fraiche.

 

Udgivet i Bageopskrifter. Bogmærk denne opskrift.

Kommentarer lukket.